Kultur Chock

På vores informationsmøde fredag d. 1. september blev vi informeret om det at have kulturchock og alvoren omkring det. Mens David Begg, vores vejleder, gennemgik de vigtigste punkter, og kom med eksempler fra dengang han selv boede i Japan, begyndte jeg at kunne nikke genkendende til meget af det han sagde.
Mr. Begg inddelte fænomenet op i 3 faser, The Honeymoon, The Culture Chock and The Acceptence. I den første fase syntes man alt er fantastisk, og man lægger ikke mærke til de væsentligste forskelle men nyder dem tværtimod. Eksempelvis kan man lide den anderledes mad, byen er speciel og kan byde på en masse fantastiske oplevelser osv. I den anden fase lægger man mere mærke til forskellene og man befinder sig selv i en mere irritabel tilstand. Selv de mindste ting, der normalt ikke ville irritere én bliver blæst op, ingenting er som derhjemme og man begynder så småt at indse at ordsproget "Ude godt men hjemme bedst" har noget på sig. Den sidste fase handler om at accepterer situationen, indse at dette vil være ens dagligdag de næste par måneder og hvis man nogensinde skal kunne overleve det bliver man nød til at tage tingene som de kommer og få det bedste ud af det.
Det der interesserede mig ved denne forklaring var mellemfasen, altså The Culture Chock, for så vidt jeg kan se har jeg aldrig oplevet den første fase, og tvivler om jeg nogensinde oplever den sidste;o)
De fantastiske oplevelser jeg havde i New York udmattede mig i den grad at da jeg kom til Toronto var der ikke særlig meget, der kunne imponere mig! Jeg var træt, savnede mine venner og familie, savnede bare at slappe af og lave ingenting og egentlig bare føle mig hjemme og tilpas og komme ind i en normal hverdag igen. Men derudover var der også en milliard andre ting der irriterede mig!! Umuligt for mig at finde min skole de første par dage jeg var her, min mobil kunne ikke oplades, jeg fik et andet værelse på mit hostel, som tillod mig at komme lidt nærmere på min nabos toiletvaner... Da jeg flyttede hen til Neill-Wycik og erfarede at internettet har den dårligste forbindelse ever var jeg ved at gå fuldstændig amok. Noget der dags dato stadig kan ødelægge min dag... Og uden internet og telefon er det ligesom umuligt at komme i kontakt med nogen som helst hvilket kan være ret så kedeligt. Og hvad sker der for drikkepenge-filosofien?! Hver gang jeg køber noget skal jeg give drikkepenge, det har jeg da ikke råd til!! Forstil jer at man går i byen og så skal man gi' en dollar hvergang man køber noget i baren!! Det løber altså hurtigt op! Kort sagt, siden jeg kom til Toronto har alt irriteret mig:) Og alt er så meget bedre i Danmark, fnys! (hehe)
Derudover, kunne Mr. Begg fortælle os hvad der karakterisere kulturchock. Man ønsker at være alene (hvilket er så dejligt en gang i mellem), man sover meget (skøøøønnnttt!!!), holder sig meget for sig selv, man undgår sociale arrangementer (jojo, det er skam sket jeg har sagt nej tak!!) og meget mere. Men så vidt jeg kan se, og hvad jeg kender til mig selv, så er det ikke meget anderledes end derhjemme. Hvori konklussionen så må være at jeg lider af kultur chock i Toronto OG i Danmark!

Og alt det med at det er meningen man skal rykke over i den sidste fase, det handler jo om at acceptere de kulturelle forskelle og indordne sig, og det ved jeg ikke rigtig om det nogensinde vil ske. Har allerede udelukket mig selv fra adskillelige restautioner pga. for få drikkepenge.. Og de siger det til dig, det er næsten det værste "Aren't you satisfied with the service?".

Men forleden dag var jeg oppe på taget i den bygning jeg bor i, 22 etager. Og for første gang siden jeg kom til Toronto kunne jeg pludselig se byens muligheder. Sikke en fantastisk udsigt, og jeg anede slet ikke byen var så stor! Det eneste man ser når man går rundt i byen er alle de her skyskrabers, man har intet overblik overhovedet over hvor stor denne by egentlig er! Så efter at have tilbragt over en uge i byen begyndte jeg så småt at forelske mig i den, tror nok det skal gå det her. Mangler også stadig sådan RIGTIG at se byen!
Mht. til at acceptere de kulturelle forskelle...hmmm... jeg har rottet mig sammen med 2 skotter, en svenskmand og en østriger, og vores mål for dette semester er at ændre the canadian way (og blive ekskluderet fra flere og flere steder mens vi forsøger). Vi håber på at canadierne til sidst vil se det fra vores side og stoppe de evindelige drikkepenge krav!