Niagara Falls

Onsdag d. 20. september var jeg igen sammen med fætter Jørgen. Da han hentede mig ved Yorkdale Station gav han mig 3 valgmuligheder for hvad vi skulle tilbringe med.
Vi kunne gå i Yorkdale Shoppingcenter (BAAAAAA!!!), køre en tur i nabolaget så jeg kunne se mig lidt omkring (GAAAAAB) eller vi kunne tage en tur til Niagara og se ét af de 7 vidundere (JUUUBIIII!!!!). Det er ”kun” en 1½ times køretur hver vej, så hvis ikke andet vil vi da i hvert fald få en chance for at lære hinanden lidt bedre at kende. At se Niagara Falls var perfekt fordi hele min unit m.fl. skulle til Niagara om søndagen, og det kunne jeg desværre ikke da Bex og jeg, igen m.fl., havde planlagt surprice fødselsdag for Tricia selv samme dag.

Da vi kom til Niagara besluttede vi os for at spise frokost først, hvilket var perfekt planlagt, for det begyndte nemlig at regne. Jørgen ville spise i Skylon hvilket er et højt, højt tårn der ligner meget CN tower her i Toronto.


Øverst oppe er der en restaurant som drejer rundt, langsomt hehe, så mens man spiser har man udsigt over byen og vandfaldende. Man kan selvfølgelig også vælge bare at komme op i tårnet for udsigtens skyld hvis man vedlægger et klækkeligt honorar på formedes ca. $16 hvilket svarer til 80 kroner. Fantastisk folk betaler det, men det gør vi turister jo:D

Meget typisk for de amerikanske turistattraktioner er at de tager billeder af turisterne, og så kan man købe billederne efter man har set attraktionen, lidt ligesom de gør i rutschebanerne i Tivoli. F.eks. ville man her se sig selv stå lige foran Niagara Falls – bevis for at man virkelig har været der;)
I Skylon stod fotografen ved elevatoren og efter sigende kunne man ikke komme ind i elevatoren mm. man fik taget det sk… billede. Dette var Jørgen absolut ikke interesserede i, og opførte sig på en noget så upassende facon, hvis man altså ikke kender humoren. Og her kan der altså ikke herske nogen tvivl, Jørgen ER i familie med min far, for far kunne have sagt præcis det samme. Jørgen sagde til de ”søde” små piger, som ikke ville lade os passere uden at tage et billede først, at hvis de absolut ville have et billede af ham kunne de henvende sig til politiet og få et ”mug shot” af ham! Jeg forstod det, Jørgens søn syntes også det var lidt skægt da vi snakkede om det senere, ja hele min familie syntes det var sjovt, men de 2 piger – ja for at sige det mildt blev ret fornærmet, forstod ingenting og bad os om at gå videre med det samme. En smule akavet, men meget skægt. Man skulle nok have været der:D


Vi fik os en dyr frokost i Skylon Restaurant, og Jørgen mindede mig om at jeg skulle huske at fortælle mor og far når vi kommer til Niagara engang i November, at når man befinder sig i Niagara indtager man sine måltider i Skylon;) Men hvilken udsigt, det var fantastisk, og jeg fik mig nogle gode billeder af vandfaldende.
Da vi var færdige med vores frokost var det holdt op med at regne og vi kunne bevæge os lidt tættere på. Jeg må indrømme, at jeg troede de var større, de ser meget større ud på tv! Ikke desto mindre så det stadig smukt ud, og det var skægt at der var så stor forskel på den canadiske side og US – siden. Niagara i Canada er præget turistby hvor Niagara i US er mere en industri by. Dette bunder bl.a. i at udsigten er meget bedre fra Canada så majoriteten af turisterne vil foretrække at se Niagara fra Canada. Når mor og far kommer vil jeg lokke dem ned i The Misty Boat, det er en båd der sejler mellem vandfaldende, og man bliver fuldstændig gennemblødt! Men det skal bare prøves, jeg ved godt det er i november men så må vi bare have skiftetøj med i bilen. Man kan også gå om bag vandfaldende, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Så bare vent mor og far, jeg har store planer for Niagara, så behøver I ikke at betale middag i Skylon:D
Jørgen og jeg nøjes med at se vandfaldende fra vejen, Jørgen er dårlig gående og desuden regnede vi begge med at jeg nok skulle komme forbi Niagara igen på et tidspunkt.

Igen overnattede jeg hos familien og ved denne anledning havde Jørgen og Grethe inviteret Herluf, en anden fætter til min far, som flyttede til Canada et år efter Jørgen i 1958. Meget hyggelig fætter, og igen ingen tvivl om at han er en Rasmussen. Herluf er så integreret at han ikke taler særligt godt dansk mere, han har ikke været lige så meget i kontakt med Danmark som Jørgen har. Så samtalen bevægede sig selvfølgelig ret hurtigt over til udelukkende at være engelsk. Men denne Herluf er én jeg skal holde mig særlig gode venner med, han har ca. 70-80 heste!! Dem MÅ jeg bare se. Det er vist nok væddeløbs heste ham og hans kone interessere sig for, så én af dagene skal jeg også ud og heppe på Herluf, hehe det hedder én af hestene. Jeg tænker på at besøge Jørgen en hel weekend næste gang, så kan det være jeg får mulighed for at kigge lidt på de der heste:)