by leah
11. April 2008 16:35
Visse bahraineres forkærlighed for Molotov cocktails har nu resulteret i, at de har dræbt en politibetjent, efter at have kastet en Molotov cocktail ind i en politibil.
Landsbyen Khazakhan undskyldning for tragedien er, at illittære forældre ikke har kontrol over deres børn og er ligeglade med, om børnene sover hjemme eller ude. Derfor kan deres frustrationer få frit løb. Unskyldningen lyder bekendt og minder meget om undskyldningerne for afbrændingen af det meste af Danmark for et par uger siden.
Forskellen er bare, at i Danmark var angrebene ikke rettet direkte mod personer. Angrebet på politibilen i Khazakhan kan kun betegnes som mord. Dette hjælper på ingen måde bahrainernes forsøg på få større frihed og magt over deres eget land. De friheder, der trods alt var opnået, er nu sat over styr, hvor regeringen sætter flere kræfter og flere sikkerhedsstyrker ind på at kontrollere befolkningen.
Hvor dum har man lov at være?
41d3f7f9-7bbb-41bc-a612-2a8ff760b279|0|.0
Tags:
by leah
6. April 2008 11:42
Vi har nu boet i huset i 3 måneder og er ved at gå til over, at vi ikke har et funktionsdygtigt køkken. Bevares, vi kan da grille. Vejret er jo altid godt, men en gang i mellem vil man gerne undgå at skulle starte grillen op.
Køkkenfolkene har sådan set været i gang et par uger. Det skrider langsomt frem. Meget langsomt. Vi kan slet ikke holde ud at se på, hvad de laver, for uddannede snedkere, det kan de da næppe være. 1. arbejdsdag lavede de ét kabinet. 2. arbejdsdag lavede de 3 skuffer til det kabinet. 3. arbejdsdag kom en ny medarbejder og skilte alt arbejdet fra 1. og 2. arbejdsdag ad og satte det sammen igen. 2 skridt tilbage og 1 frem. Heldigvis har vi grillen.
Vi kører nu på sidste besøgsuge. Så har vi har haft gæster i 5 uger i træk. Og selvfølgelig set de samme udflugtsmål 3 gange. Denne uge har vi dog brugt på at se noget nyt. Vi besøgte derfor fortet i Riffa for første gang. De tre fort i Bahrain kan ikke sammenlignes, men dette noget nyere fort er helt klart det pæneste. Så mon ikke fremtidige gæster skal et smut der forbi, hvis jeg er guide.
Vi har naturligvis også luftet båden. Det var dog ikke alle passagerer, der var lige begejstrede for turene, men det var (næsten) altid et bravt smil at finde. Så for dem, der ikke tror det, så er billedet her beviset. Billedet er dog taget, før vi sad fast ved koralrevet og før det blæste op til en lettere bølgegang. Derefter synes smilet at være stivnet lidt.
9d8fab02-fa52-444b-82c5-c61501ad4894|0|.0
Tags: