Altid noget at fejre

by leah 12. January 2008 14:56
I år fejrede jeg julen hjemme i Danmark. Det blev til en lille uge med alt, hvad der tilhører af julegaveindkøb, julemad, julefrokoster - Sådan som jul nu skal være. Alt imens jeg nød sild, snaps og marcipan var Bahrain i oprør.

Nationaldagen den 16. december blev fulgt af flere dage med demonstrationer, ildspåsættelser og anholdelser. Billedet viser udover en flygtende fotograf en brændende politibil antændt af molotov-cocktails. Det var som sædvanlig landsbyerne omkring Budaiya Highway, der var på spil. Skraldespande, biler og selv restauranter blev antændt af molotov-cocktails.

Det var da også en måde at fejre på. Ikke nok med at de fik ødelagt julen, men også Eid al Adha et par dage før jul var mærket af disse begivenheder. Det var ikke meget at fejre i de dage.

Og nu tager vi hul på et nyt år, ikke kun ifølge vores kalender, men også ifølge den muslimske. Den 10 januar var 1. dag i deres nye år 1429. Så 31. december kl 12 bliver ikke fejret, som vi kender det fra Danmark. Der var intet fyrværkeri at købe, men det kan vi vist ikke betænke regeringen i.

Så nu er vi i måneden Muharram, hvor der den 9.-10. (18.-19. januar) er Ashoora. Så mon ikke der bliver bål og brand igen, det var der jo sidste år.

For at gøre ondt værre, så er præsident Bush lige landet i Bahrain, så vi ser frem til en rigtig spændende uge.

Godt nytår

Tags:

Comments are closed

Leah i Bahrain

Leah bor og arbejder i Bahrain, og bruger denne blog til lidt løst og fast og ikke mindst at undre sig over livet i et lille smørhul i Mellemøsten

Tag cloud

    Month List

    Page List