by leah
21. October 2007 14:38
Så sluttede ramadanen endelig. Selvom den gik nemmere end sidste år, er det nu alligevel rart at vende tilbage til normale tilstande. Først skal der dog fejres Eid. Da Eid i år faldt i på en fredag og lørdag, skulle der naturligvis gives kompensations dage til de hårdt arbejdende arabere. Så frem for blot tre dages Eid-fri blev det til fem. Her er skoler og alle offentlige kontorer lukkede, så de kan feste og spise ligesom de iøvrigt har gjort under hele ramadanen.Det eneste gode ved ramadanen andet end den markerer tilbagevenden til normalen er julelysene. Sidste år var Bahrain lyst op som et juletræ under det meste af ramadanen. I år var det mere ydmygt blot under Eid, men imponerende alligevel. -Og lige i tide til besøg nordfra.
Kusine Lenah og kæresten Søren havde meldt deres ankomst så det lige faldt oveni Eid, så allerede på køreturen fra lufthavnen kunne de nyde de mange julelys, der var blevet tændt kun få timer før deres fly landede i Bahrain.
I anledning af Eid inviterede den store moske alle ikke-muslimer til åbent hus.Ud over den normale rundvisning kunne vi lære at skrive lidt arabisk, blive malet med henna, diskutere teologi og meget andet. Stedets helt klare hit er nu engang udlånet af muslimsk klædedragt inden man går ind i moskeen. Meget ekstraordinært fik vi denne dag lov at blive inde i moskeen, dog på kvindernes balkon på 1. sal under hele middagsbønnen, så vi kunne se, hvordan det egentlig foregår.
Vores gæster nåede naturligvis mange andre af Bahrains sights, men meget vigtigt fik de deltaget i en tilbagevendende tradition her i Bahrain: Oktoberfesten. Ligesom sidste år blev der budt på øl i store glas og gris i lange baner. Oktoberfest mad er jo ikke specielt festlig. Alt er af en fimsegråbrun farve, fyldt med fedt og gør glæde i tarmregionerne flere dage efter. Men godt smager det. Sauerkraut, bierwurst, heltstegt pattegris (som næppe er lokalt produceret) og apfelstrudel til dessert. Dertil bød Heidi, Fritz, Hans og de andre i lederhosen på tysk øl-musik så vi kunne give en prosit til gemütlichkeit.
c16eb6f0-b2c2-4059-9d4f-daee892b41af|0|.0
Tags: