by leah
18. August 2006 17:12
Nu har jeg boet her en måned, og er ved at komme ret godt på plads. Vores ting kom forholdsvis smertefrit herned - DVD afspiller med en lille bule, men den fungerer fint. Katten, der ellers boede fast under sengen, bor nu i sit kradsetræ. Herfra kan hun kigge ud af vinduet men ligeledes få sin morgenlur, formiddagslur, før frokost lur, efter frokost lur, eftermiddagslur, aftenslur samt alle de lure, hun kan nå ind imellem de allerede fastlagte.
Jeg har fået lavet mit endelige cpr, så jeg kan blive her de næste 3 år. Men så kommer chokket. Jeg vidste det jo godt, men ville ikke rigtig indse det. På mit cpr står selvfølgelig, hvad min stilling er... Housewife. Så det er, hvad jeg har brugt 6 1/2 år på universitet til - en glimrende karriere som hjemmegående.
Allright - jeg laver jo ikke meget andet end at gøre rent, handle og lave mad, men alligevel... Jeg bør vel bare huske på, at der er tusinder af kvinder i Bahrain, der tager en stor ære i at være hjemmegående (gerne med en 5-7 børn), så det må jeg vel også lære - dog uden de 5-7 børn.
Med mit cpr i hånden kunne vi så tage på kørekort kontoret og få lavet et lokalt kørekort. Bag skranken sad en yngre mand, selvfølgelig klædt i hvidt fra top til tå, og bad mig udfylde papirer med nødvendig data. Selvfølgelig skulle han bruge en kopi af mit pas, cpr og danske kørekort, så Carsten forsvandt til en ny skranke og efterlod mig alene hos kørekort manden, der straks kastede sig over vigtigt arbejde på computeren. Efter et par minutter kiggede han dog på mig og sagde: "jeg spiller bare kort... (kort pause)... vil du prøve?" Jeg takkede dog pænt nej, men en mindre samtale udviklede sig derfra, idet han spurgte, om jeg virkelig var Housewife... Det havde jeg ikke rigtigt noget svar på. Kørekortet var klar på 20 minutter - ganske imponerede nu det tager 10-14 dage i Danmark.
Bilen kører jo iøvrigt udemærket. Og den taler til mig... Små beskeder på et lille display i instrumentbrættet. Den fortæller, at døren er åben, at det er 43 grader udenfor eller at den trænger til et olieskift. Det sidste fik os til melde os hos Ford til et 10.000 km eftersyn. Bilen skulle jeg selv hente dagen efter, for Carsten var selvfølgelig ude at flyve. Nu er kvinder et sjældent syn på danske autoværksteder, men nærmest en praktisk umulighed på de bahrainske. Da jeg mødte op for at hente bilen, skulle jeg også sikre mig, at olien var skiftet, at de havde tjecket bremserne og ordnet et defekt vindue. Kort sagt stillede jeg en hel del tekniske spørgsmål, der hæver den generelle status for kvinder, der i fremtiden kommer på besøg hos Ford. Jeg blev straks sendt ind til den ansvarshavende mekaniker, der dog ikke kunne svare yderligere på mine forespørgelser.
Den første lille kilometer hjem brugte jeg på at indstille sidespejle, bakspejl og radio - alle disse vigtige ting, jeg nok skulle have gjort på parkeringspladsen. Jeg var så optaget af disse pillerier, at jeg helt overså, at bilen talte til mig: "Liftcage ajar" Noget var åbent? Nu vidste jeg jo ikke lige, hvad et liftcage var, men taget i betragtning at bilen lige kom fra værkstedet og helt sikkert havde haft en tur på en lift, var min første tanke, at der under bilen var noget åbent, som mekanikerne havde glemt at lukke. Frem for at ræse tilbage til værkstedet besluttede jeg at holde ind til siden og kigge lidt i bilens manual. For at gøre en allerede lang historie kort, lukkede jeg bagagerummet og kørte hjem. Mekanikerne fik ikke et billigt grin den dag, og kvinders højere status på Bahrains Ford værksteder blev varetaget.
d79de74d-ee3b-474d-8be9-8687a852190e|0|.0
Tags:
Subscribe