by leah
14. November 2006 19:37
Nu har vi været her i 4 måneder. Det er blevet hverdag. Der skal meget til, før vi hæver øjenbrynene. Vi har jo set det meste. End ikke en levende ged bundet til taget på en bil på vej gennem hovedstaden kan få os til at kigge en ekstra gang. Vi HAR set det meste. Det er hverdag, hvilket betyder flere timer hjemme og for nogens vedkommende flere timer på sofaen.Nu er der kommet flere nye piloter til Bahrain, og fordi vi allerede anses for at være garvede lokale Bahrainies, søger flere råd og vejledning hos os. Der er også en vis selvtilfredstillelse i at høre, at andre end os for eksempel har brugt 2 dage på at få åbnet en bankkonto, fordi der skal rendes fra kontor til kontor for at samle de rigtige underskrifter og stempler - og det overhovedet før man har sat et ben i banken. Når de nye hører, at det er normalt, falder de lidt ned på jorden igen. Vi havde ikke nogen at søge råd hos, da vi kom, så vi måtte lære af egne erfaringer. Dem deler vi meget gerne ud af.Men, det mest typiske spørgsmål til mig er: Hvad jeg laver i Bahrain? De fleste bringer en kone og måske også et par børn med herned og vil gerne vide hvilket liv, der venter dem. Jeg sover længe, træner, handler og gør rent og så er dagen gået, er svaret, hvilket de fleste, mig selv inklusive, står uforstående overfor. Men tiden løber afsted. En tur i supermarkedet er nemt halvanden time, fordi de aldrig har hjemme, hvad man skal bruge. Hernede bestilles der kun nye varer, når varen på hylden er udsolgt. Når varen så er californiske rosiner eller grønlandske rejer, så er der unægtelig et par ugers ventetid. Inshaa'a l-laah they will be here tomorrow. Hvilket de selvfølgelig ikke er. Så oftest skal jeg i mere end et supermarked for at få, hvad jeg skal bruge af selv de mest basale dagligvarer.Så det er livet for en housewife i Bahrain. Forhåbentlig vil der blive mulighed for forandring. Inshaa'a l-laah
d245c502-764d-4b25-b685-38e563e2948b|0|.0
Tags:
Subscribe