by leah
16. September 2009 21:12
Jeg har nu i et år arbejdet på konsulatet og i konsulens private firma. Det er jo gået stærkt. Jeg har lært en del om, hvordan det arabiske samfund fungerer - eller rettere hvordan det ikke fungerer. Nu hvor Ramadanen endnu er over os, kan det kun undre hvordan en hel region kan overleve, når der hvert år mistes en måneds arejde. Bevares, araberne tager da på arbejde under Ramadanen, men kun i et par timer ad gangen og de laver stort set ingenting. Vores receptionist til eksempel møder konsekvent ind 2 timer for sent, men går alligevel til normal tid. Det er tydeligvis meget hårdt for hende at arbejde de resterende 3 arbejdstimer, så hun bruger det meste af sin tid på at læse aviser på nettet.
Fimaet har dog travlt som altid. Vi har konstant mindst en mand i afrika for at varetage vores kontrakter. Vi har derfor været nødt til at hyre en rejseagent til at styre vores billetindkøb. Hun er ligesom vores visaagent dybt religiøs, men kristen. Hver gang vi taler sammen, takker hun Gud for mit gode helbred, eller beder Jesus hjælpe hende med at udfærdige vores billetter til tiden. Det er meget overvældende, men egentlig ikke meget anderledes end når jeg taler med vores muslimske visaagent. I bund og grund er det egntlig meget amerikansk med alt hendes 'praise the lord', men ualmindeligt svært at tage seriøst, når man har vænnet sig til insh'a'allah kulturen hernede.
Vores kollega i Afrika er dog hjemme i denne uge. Han fik høj feber og besluttede sig for at tage på det lokale healthcenter for nærmere undersøgelser. De stak ham blot en pakke tamiflu og sagde han skulle holde sig hjemme i 3 dage. Hvorvidt han havde influenza eller ej, var overhovedet ikke med i deres overvejelser. Frygten for influenza i Bahrain har nået uanede højder. Skolerne er luket indtil en uge efter Eid, så man kan sikre sig, at alle børn har været i Bahrain i mindst en uge inden de starter i skole. Desværre var enkelte skoler allerede åbnet, da regeringen besluttede at holde dem lukket. Disse skoler har i første omgang fået lov at forblive åbne, men konstateres der sygdom, skal de straks lukkes ned i 2 uger, så de første skoler er allerede blevet lukket. Da de ikke checker, hvad folk fejler, forudser jeg dog, at samtlige skoler i Bahrain vil være lukket inden der er gået en måned, for børn bliver nu engang syge. Lad os håbe, der snart er nogen på Ministry of Health, der vågner op af Ramadansøvnen og kan tage nogle ordentlige beslutninger. Så kan det være, vi også finder ud af, hvad vores kollega egentlig fejler.
36811317-dfcc-49bd-a0ee-c9f905b066d1|0|.0
Tags: