by leah
24. October 2006 16:22
Så blev det endelig tid til et besøge i Danmark. Og sikke et besøg. Først en undskyldning til alle Jer, jeg ikke havde tid til at besøge, men på blot en uge nåede jeg 3 fødselsdage, 4 middage plus et utal af småbesøg hos venner og bekendte. Det var simpelthen så hektisk, at jeg ikke kunne nå at besøge alle.Vejret var heldigvis med mig, for det regnede ikke, og det var ikke koldt. Jeg glædede mig dog alligevel til at vende tilbage til varmen, hoppe i poolen og komme mig over turen til Danmark.Her i Bahrain er Ramadanen netop sluttet. Det fejres med Eid ul-fitr. Fasten er slut, og nu skal der spises (som om de ikke har grov ædt under hele Ramadanen), festes og uddeles gaver. Det er meget ligesom jul. Eid varer 3 dage, hvor de fleste har fri fra arbejde, og det meste holder lukket. Vi fejrer selvfølgelig ikke Eid, men benytter os gladeligt af, at barer og diskoteker endelig er åbne igen.Vi har nu fået købt en grill, så vi holdt grillfest med naboerne ved poolen. Traditionen tro blev der grillet kød og pølser i lange baner, så vi kunne trille derfra et par timer senere. Det er stadig lidt for varmt til at sidde ude om aftenen, men om en uges tid eller to vil det være perfekt. Samtidig vil det være for koldt til at gå i poolen. Den er iskold allerede, men det skal selvfølgelig ses ud fra vores perspektiv. Alt er nu engang relativt.Der var dog intet relativt over, at a/c'en igen gik i stykker og denne gang i soveværelset. Med 28 grader og uden mulighed for at åbne et vindue var det uudholdeligt. Dertil kom frygten for, at den ikke kunne nå at blive lavet inden Eid. Heldigvis kom Eid endag senere end forventet og altså først den 23. hvor den var ventet den 22. Igen tog disse månekiggere fusen på os og forlængede fasten med en dag mere end normalt. Men det var heldigt, for så var der en ekstra dag at reparere vores a/c på, så nu virker den igen... indtil næste gang.
cbb5db40-f4df-4025-8e0f-5ef95b8ae60a|0|.0
Tags: